De følgende succeshistorier er skrevet af folk, der vil fortælle, hvad de har fået ud af Dianetik...

Mit udbytte med Dianetik terapi i forbindelse med jalousi har været fantastisk godt. Jalousien er fuldstændig væk; der er bare en behagelig fornemmelse, og det gør livet lettere.

JB

Efter 12 ½ timers Dianetik terapi følte jeg mig mere afslappet og gladere. Desuden kunne jeg mærke en stor forskel i den tid jeg skulle bruge til at løse opgaver i mit ingeniørstudie. Den var blevet kortere.

EN

Jeg var ude for en tragisk bilulykke under en militærøvelse for fire år siden. Jeg kom til krisehjælp hos en psykolog, men hun mente ikke, at jeg var berørt af ulykken, så det kom der ikke mere ud af. Men inderst inde var jeg berørt af den, selv om jeg prøvede at holde det på afstand. Jeg havde meget tendens til stress og lukkede mig meget inde i mig selv. En af mine venner anbefalede mig at læse bogen Dianetik, og den gav mig en masse "aha-oplevelser", og jeg begyndte at fatte håb om, at der måske kunne gøres noget, selv om jeg stadig var skeptisk. Da jeg så tog springet og fik terapi i Dianetik Centret, følte jeg en ubeskrivelig lettelse. Både fordi jeg kom af med alle de indestængte følelser og smerter fra ulykken, og fordi jeg nu erkendte, at Dianetik faktisk virkede. En svag hovedpine, nærmest som et tryk foran hovedet, forsvandt også i forbindelse med min terapi. Det har virkelig været en spændende oplevelse.

BS

Jeg havde faktisk opgivet at kunne forbedre mine problemer med uro i kroppen samt konstant ringen for mine ører (Tinitus). Gennem Dianetik terapi skete der følgende:
Efter 2-3 uger var uroen i kroppen væk, og for ca. en måned siden oplevede jeg en dag, at min kimen for ørene pludselig var væk. Jeg oplever nu jævnligt, at denne ringen er væk. Derudover har jeg fået forøget min kapacitet, når jeg studerer, samt fået en forbedret opfattelsesevne. Alt i alt er det en meget væsentlig forbedring i min hverdag.

MO

Så sent som i dag på arbejde havde jeg et problem med ikke at kunne konfrontere, når andre er bedre end mig. Det irriterede mig, for jeg havde den indstilling, at JEG altid skulle være den bedste.

Jeg fandt så i dag i terapi hændelsen, der gjorde, at jeg havde det sådan og jeg fandt ud af hvorfor. Flere af de forhold jeg har haft, har været en kamp. Kampen gik ud på, at jeg skulle være SÅ go' og ikke til at skyde igennem, at jeg slet ikke kunne være mig selv.

Nu føler jeg bare, at jeg kan slappe af.

SH

Jeg føler mig bedre til at kunne takle hverdagens problemer. Jeg er blevet bedre til at kunne modtage både ris og ros. Når der er nogen, der siger noget, når jeg at tænke mig om, inden jeg reagerer. Jeg har det bedre med mig selv på denne måde. Det mest positive, jeg har oplevet siden jeg begyndte med Dianetik, er, at jeg ikke er faret i flint på arbejdet en eneste gang.

IC

Før jeg stiftede bekendtskab med Dianetik, havde jeg gennem ca. 12 år haft en enorm skræk for schæferhunde. Det var sådan, at hver gang jeg gik forbi en schæferhund på gaden, hoppede mit hjerte op i halsen på mig. Første gang jeg fik Dianetik terapi, gennemgik jeg en hændelse, som omhandlede oplevelser, jeg havde med en schæferhund, da jeg var 8 år gammel. Da jeg bagefter kom ud i det virkelige liv opdagede jeg, at min skræk for schæferhunde var forsvundet som dug for solen. Det var bare skønt at opleve. Det gjorde det 100% klart for mig, at Dianetik virker over al forventning.

SS

Efter at have været vidne til en togulykke med personbeskadigelse, genoplevede jeg i vågent mareridt hele hændelsesforløbet, hver gang jeg kom ud på en togperron, og til sidst måtte jeg helt opgive at tage med toget. Dette stod på i to år - en ulidelig tilstand for et ellers aktivt og rationelt menneske.

Ved en tilfældighed læste jeg Dianetikbogen og her var løsningen på mit problem. efter få timer terapi fik jeg bearbejdet chokket ved ulykken, så min krop ikke længere reagerede med ryste- og svedeture, svimmelhed og åndenød.

Glemt ulykken har jeg ikke - men den påvirker ikke længere min hverdag. Nu er det MIG og ikke længere kropsreaktionerne der bestemmer, om jeg skal køre med toget!

IG

Om mine resultater med Dianetik terapien husker jeg en sjov hændelse. Jeg havde i årevis haft en slags frygt for at ligge udstrakt, som f.eks. når jeg tog solbad på stranden. Dette blev med Dianetik sporet tilbage til en tidligere ulykke. Nu skænker jeg det ikke længere en tanke, når jeg udstiller maveskindet på stranden.

Også ved hjælp af Dianetik terapien kom jeg mig over en ulykkelig forelskelse, som hindrede mig i at blive lykkelig i et nyt forhold. Helbredelsen kom fra det ene sekund til det andet. Jeg er meget taknemmelig.

RS

Mit møde med Dianetik terapi har været overvældende. Efter 12 ½ timer har jeg fået løst op for mine følelser, jeg kan sige til min kone og mine børn, at jeg elsker dem; det har de aldrig hørt før.

Jeg føler, at mine venner er mine venner, og at jeg har fundet mig selv igen efter 10 år.

EC

Jeg har lige så længe, jeg kan huske haft det forfærdeligt, når nogen tog mig om halsen, eller når jeg bare havde et stramt tørklæde eller en rullekravebluse på. Jeg kunne gå helt amok, kunne ikke få luft.

Det problem har jeg fået løst ved Dianetik terapi. Det stammede fra min fødsel, hvor jordmoderen havde taget med begge hænder rundt om min hals og både hevet og trykket. Da jeg kørte hændelsen igennem, oplevede jeg de samme væmmelige følelser og hørte faktisk, hvad jordmoderen sagde. Det var selvfølgelig både sjovt og chokerende at opleve - chokerende, fordi jeg ikke troede, at det var muligt at huske så langt tilbage og i det hele taget sanse noget, når man er så "ny". Men bagefter var kvælningsfornemmelserne totalt forsvundet, og de er ikke vendt tilbage igen siden.

HN

Jeg lige fået 25 timers Dianetik terapi og føler igen, at livet giver nogle store gevinster. Blandt andet er mit humør steget, og jeg har nemmere ved at være i selskab med andre mennesker.

Kort sagt, har jeg fået fornemmelse af, at jeg er blevet "forelsket i livet". Dette med kun 25 timer, så jeg glæder mig til at fortsatte med at få terapi gennem mit kursus.

MV

Jeg var først i tvivl, om Dianetik virkede som beskrevet i bogen. Specielt var jeg skeptisk over for, om man kunne huske hændelser fra før to-års alderen, og om man kunne få fysiske somatikker (kropssmerter) bare af at tænke på hændelser.

Efter et par sessions blev al min tvivl fjernet. Jeg har faet opklaret nogle besynderlige mareridt, jeg har været plaget af, og jeg har fået fjernet en hovedpine samt diverse ”små somatikker” og neuroser.  

Jeg har også lært at udføre Dianetik terapien og føler mig nu helt sikker! 

MK